Garnsløjfens vest - DANSK strikkeopskrift
Størrelsesguide:
Vesten kan strikkes i følgende størrelser: a (b) c (d) e (f) g (h) i
Halv overvidde: Vesten måler 42,5 (45) 47,5 (50) 52,5 (55) 57,5 (60) 62,5 cm over brystet
Højde: 54 (55) 56 (57) 58 (59) 63 (65) 67 cm
Bevægelsesrum: Garnsløjfens vest er tætsiddende og har et positive ease på ca 0-5 cm. Det vil sige hvis du måler 100 cm om brystet (eller det sted du er bredest) skal du strikke str. d.
Størrelserne svarer til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-105 (105-110) 110-115 (115-120) 120-130 cm
Det skal du bruge:
- Rundpind 3,5 mm (80/60 cm wire)
- Rundpind 3 mm (80/40 cm wire)
- Stoppenål
- Maskemarkøre (eventuel mærkningstråd)
Garn og garnforbrug:
Vesten er strikket i Susi fra Hammershusgarn: 1 nøgle á 100 g = 400 meter, og Fraya Delicate fra Selfmade: 1 nøgle á 50 g = 175 meter.
Jeg har brugt Susi som grundfarve (farve1), og Fraya Delicate til mønster (farve2)
Du skal bruge følgende:
200 (200) 200 (200) 200 (200) 300 (300) 300 g, som svarer til 2 (2) 2 (2) 2 (2) 3 (3) 3 fed af Susi, og 100 (100) 100 (100) 100 (150) 150 (150) 150 g, som svarer til 2 (2) 2 (2) 2 (2) 3 (3) 3 nøgler af Fraya Delicate
Hvis du ønsker at strikke vesten udelukkende i Fraya Delicate skal du bruge:
150 (150) 150 (150) 150 (200) 200 (200) 200 g af grundfarven (farve1), og - 100 (100) 100 (100) 100 (150) 150 (150) 150 g af mønsterfarven (farve2)
Strikkefastheden på 10x10 cm, svarer til 24 m og 29 p i mønsterstrik, på pind 3,5 mm efter vask og blok.
Overblik over arbejdet:
Garnsløjfens vest strikkes rundt nedefra og op, efter mønster diagram. Der lukkes masker af til ærmegab, hvorefter For- og Bagstykke strikkes færdig hver for sig.
Forstykket fordeles kort efter til Højre og Venstre Forstykke, ved at lukke masker af midtfor til V-udskæringen. Der laves indtagninger langs halskanten for at forme skulderstykkerne.
Bagstykket strikkes lige op efter diagram, og inddeles i 2 små sektioner i nakken, for at give en behagelig pasform.
Alle ribkanterne strikkes i drejet rib, med drejet ret masker og normale vrangmasker. I halsen strikkes der en dobbeltcentreret indtagning midtfor, for at danne V-udskæringen.
Du finder diagrammerne til opskriften i bunden af den downloadede PDF-fil