Cappuccino sweater - DANSK strikkeopskrift
Størrelsesguide:
Sweateren kan strikkes i følgende størrelser:
a (b) c (d) e (f) g
Halv overvidde på sweateren:
45 (47) 50 (53) 55 (57) 60 cm
Sweateren har et bevægelsesrum på ca. 5-10 cm større end dit brystmål. Måler du f.eks. 95 cm rundt om brystet og ønsker en sweater der sidder løst, vil jeg anbefale at strikke str. c.
Størrelserne svarer til et brystmål på:
80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-105 (105-110) 110-115
Det skal du bruge:
• 5,5 mm rundpind med 40 og 80/100 cm 5 mm rundpind 80 cm wire (evt. strømpepinde til ærme kanterne)
• Maskemarkøre (eventuel mærkningstråd)
Stoppenål
Garn og garnforbrug:
Cappuccino sweater strikkes i 2 tråde Ciao Trunte garn i farven 0075 hvid, og 2 tråde Upcycled merino sock i farven Croissant.
Du skal bruge følgende:
300 (300) 350 (350) 400 (400) 450 g i Ciao Trunte garn som løber 180 m pr. 50 g.
200 (200) 200 (300) 300 (300) 300 g i Upcycled merino sock som løber 400 m pr. 100 g.
Strikkefasthed: 10×10 cm, svarer til 15 masker og 22 pinde på pind 5,5 mm, efter vask.
Overblik over arbejdet:
Cappuccino sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik med striber efter mønsterdiagram. Halsrib, ærmerib og bundribben er strikket i drejet rib, og ombukkes.
Du starter med at strikke den ombukkede ribkant i halsen. Derefter fordeles dit arbejde ud i 4 dele med maskemarkører til For-, Bagstykke, Venstre- og Højre ærme, og der laves raglanudtagninger over 2 masker, med udtagninger på hver side mellem hver del.
Når bærestykket er strikket færdigt, skal ærmemaskerne flyttes på en pind for sig. Der slås nye masker op med løkkeopslag under ærmerne for at samle For- og Bagstykke til Krop. Der tages masker ind i bunden af Kroppen og der afsluttes med en ombukket ribkant i drejet rib.
Ærmerne strikkes ved at samle masker op i de løkkeopslag der blev lavet til Kroppen. Der strikkes rundt i glatstrik efter mønsterdiagram indtil ærmet måler den ønskede længde. Der laves indtagninger rundt på sidste pind inden der laves en ombukket ribkant i drejet rib.
Der er vedlagt mønsterdiagram til striberne på sidste side af opskriften.