Laila sweater - DANSK strikkeopskrift
Størrelses guide:
Laila sweater kan strikkes i følgende størrelser: a (b) c (d) e (f) g (h) i
Hel overvidde på sweateren: 99 (104) 109 (114) 119 (124) 129 (134) 139
Sweaterens højde: 55 (56) 57 (57) 58 (59) 60 (61) 62
Bevægelsesrum: Laila sweateren har et positive ease på ca. 14-19 cm. Det vil sige hvis du måler 100 cm om brystet (eller det sted du er bredest) skal du strikke str. d.
Brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-105 (105-110) 110-115 (115-120) 120-130 cm
Det skal du bruge:
• Rundpind 3 mm (80/100 og 40 cm wire)
• Rundpind 3,5 mm (80/100 og 40 cm wire)
• Hjælpepind
• Stoppenål
• Maskemarkøre (eventuel mærkningstråd)
Garn og garnforbrug:
Du kan strikke Laila sweater i både 1 tråd Drops Brushed Alpaca eller 1 tråd Alpaca Merino fra Garnpusher.
Du skal bruge følgende:
250 (275) 300 (300) 325 (350) 350 (375) 400 g af Drops Brushed Alpaca – Eller: 350 (400) 450 (500) 550 (600) 650 (700) 750 g Alpaca merino fra Garnpusher.dk
Strikkefastheden på 10×10 cm, svarer til 22 m og 25 p, over hjertemønsteret i diagrammet.
I glatstrik er strikkefastheden: 19 m og 25 p
Overblik over arbejdet:
Sweateren strikkes nedefra og op. Først strikkes kroppen, og derefter lukkes der masker af til ærmer i hver side, så For- og Bagstykke fordeles. Der laves indtagninger langs ærmegabet på både For- og Bagstykke. Bagstykket strikkes lige op, hvorimod Forstykket deles i 2 skulderstykker, Højre- og Venstre, som syes i skuldersømmen på Bagstykket.
Ærmet strikkes ved at samle masker op i ærmegabet, og der laves indtagninger ned langs ærmet til ærmeribben. Halsen strikkes ved at samle masker op i halshullet, og strikkes i dobbeltrib.
Vær opmærksom på at de sidste 3 størrelser: g (h) i – ikke er blevet test strikket. Oplever du i den forbindelse problemer med opskriften er du altid velkommen til at kontakte mig via. mail: kontakt@garnsloejfen.dk – eller via. Instagram DM: garnsloejfen.dk