Garnsløjfens jacket - DANSK strikkeopskrift

Nyhed
45,00 kr.

Størrelses guide

Jakken kan strikkes i følgende størrelser: a (b) c (d) e (f) g

Hel overvidde: 89 (99) 109 (119) 128 (137) 146 cm

Højde: 50 (51) 53 (56) 59 (62) 65 cm

Bevægelsesrum: Jakken har et positive ease på ca. 10-20 cm. Det vil sige hvis du måler 100 cm om brystet (eller det sted du er bredest) skal du strikke str. d.

Størrelserne svarer til et brystmål på ca. 70-80 (80-90) 90-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 cm

 

Det skal du bruge:

  • Rundpind 4 mm (80/100 cm wire, evt. strømpepinde til ærmekanter)
  • Rundpind 4,5 mm (80/100 og 40 cm wire)
  • Stoppenål
  • Maskemarkøre (eventuel mærkningstråd)
  • 6 knapper str. 28 mm

Garn og garnforbrug:

Garnsløjfens cardigan er strikket i 1 tråd Alpaca Merino (Edy Angola) fra Garnpusher.dk: 1 nøgle á 50g = 155 m

Du skal bruge følgende:

Farve1: 6 (6) 7 (7) 8 (9) 9 nøgler

Farve2: 3 (3) 4 (4) 4 (5) 5 nøgler

Strikkefastheden på 10x10 cm, svarer til 19 m og 24 p i glatstrik på pind 4,5 mm.

 

Overblik over arbejdet:

Garnsløjfens jacket strikkes nedefra og op, efter mønsterdiagram. Der bruges teknikken ”steeking”, op igennem hele arbejdet, for at danne åbningen af cardiganen.

Teknikken sørger for at mønsteret strikkes rundt indtil skuldrende strikkes sammen. Hele cardiganen strikkes på den måde kun fra retsiden af, og du undgår derved at strikke mønsterstrik fra vrangsiden.

Ærmerne strikkes rundt, med indtagninger i bunden, inden ribkanten.

Alle ribkanter strikkes i drejet rib, med drejet retmasker.

Da filerne til diagrammerne er for store i opskriften, vil du finde links til en PDF til hvert diagram på sidste side i opskriften.